Tanker fra hverdagen,  Uncategorized

Sådan en helt almindelig morgen..

også for en specialpædagogisk rådgiver…

Kl. er 6.15 og alarmen på min telefon skriger at jeg skal vågne. Jeg strækker mig og tager mig sammen til at stå op og vække børnene.
Brian er kørt på arbejde kl.4.00

Kl.6.30 lander mine fødder på gulvet og min krop bevæger sig mod badeværelset hvor jeg kan få klaret et hurtigt toiletbesøg inden jeg begiver mig mod børneværelserne.
Først vækkes Cirkeline (10 år AA) – der kan ikke ændres på rækkefølgen, det er forsøgt med deraf udbrud af noget der minder om alverdens naturkatastrofer på en gang.
Hun har brug for lang tid før hun er klar. Derefter vækker jeg Alfred (7 år NT), som nogle dage springer ud af sengen og andre dage har brug for et par minutter til at vågne.
Derefter går jeg tilbage til Cirkeline for at være sikker på at hun er ved at være klar til at rejse sig. Hun brokker sig over at skulle i skole og fortæller om alt det dårlige, mens jeg har taget mit positive mor ansigt på og anerkender hendes følelser men fastholder at hun skal stå op.

6.45 sender jeg en SMS til Frederik (17 år Aspi), der bor i anneks ved siden af huset. Han hører hverken sin alarm eller mors SMS, men det er den rutine der fungerer for ham.

De små står op. C går på toilettet – glemmer oftest et par gange eller tre hvad hun er i gang med og hvad hun skal om lidt. Jeg minder hende kærligt om at gå på toilettet og derefter tage sit tøj på.

Alfred hopper enten rundt i sofaen, ligger underligt midt på gulvet eller drejer på en stol, som regel krydret med en sang eller spøjse lyde. Jeg minder ham om, at han skal tage tøj på. Han får en nedsmeltning over at han ikke selv kan tage strømper på for de skal sidde helt perfekt. Jeg hjælper ham med at få dem på. Alt imens jeg minder Cirkeline om at fortsætte med at tage tøj på.

6.55 Jeg ringer nu til til Frederik, der enten ikke tager tlf. eller svarer med et søvndrukken JA. Hvis han ikke svarer, trasker jeg ud i kulden (jeg har stadig ikke fået tøj på endnu) og får vækket ham. Det tager alt mellem 1-10 minutter at få skabt kontakt – selvom jeg står lige ved siden af ham. Halleluja for teenagehjerner, hvor ledningerne er længe om at finde sammen igen efter søvn.

Tilbage inde får jeg travlt med at skille de to små, der er endt i et skænderi om at Alfred har kigget på Cirkeline eller siger en irriterende lyd. Jeg finder aldrig ud af hvem der sagde eller gjorde hvad.

Jeg får smidt noget morgenmad på bordet. Hvis humøret er stabilt hjælper børnene til.

Ved bordet forsøger jeg at få begge børn til at holde mund og spise deres mad, så der ikke opstår flere konflikter pga irriterende lyde, ord eller tilfældige blikke.

Jeg læser en bog mens de spiser. Jeg har fundet ud af, at det er den bedste chance for ro og for at få dem ud af døren til tiden.

7.15 Frederik skal være inde og børste tænder og tage deo på. Jeg siger det HVER dag, og HVER dag glemmer han det hvis jeg ikke siger det. Det er ikke hver dag han er inde til tiden, så skal jeg lige minde ham om at stå op – en gang til.

7.20 Jeg får sendt Frederik afsted mod toget på sin knallert, med et kærligt smil og ønsket om at han må få en god dag.

De små er nu ved at være færdige med at spise. På gode dage får de børstet deres tænder inden vi kører – de andre? Ja der sluger jeg min dårlige samvittighed og sender dem afsted uden.

Jeg søger for at de får madkasser, drikkedunke og hvad de ellers skal huske af bamser, dimseting og dingenoter med i taskerne. Jeg skal også lige nå at få noget tøj på, så jeg ikke gør omverdenen pinligt berørt ved at ankomme på skolen i undertøj…
Morgenmaden og de beskidte tallerkener står stadig på bordet, de står der også når jeg kommer hjem igen.

7.30 så er det tid til at få sko og jakke på. Og JA anledning til endnu en diskussion mellem de to – for Alfred kommer sikkert til at kigge på Cirkeline eller står midt på gulvet eller noget helt tredje der gør det svært for Cirkeline at rumme.

7.35 på en god dag, sidder vi alle i bilen og kører mod skolen.

7.45 lander vi ved skolen. Taskerne skal tages ud af bilen, de skal have dem på i rigtig rækkefølge – helvede er løs hvis jeg får givet det forkerte barn tasken først!

Afsted mod klasserne. Først skal Alfred afleveres – det kan ikke ændres, det er (også) forsøgt.
I garderoben driller jakken. Den vil ikke blive hængende på knagen, støvlerne vil ikke stå helt lige og helt rigtig. Et mindre hysterianfald kan nås inden vi har forladt garderoben.

Nogle dage går det let at aflevere Alfred i klassen. Andre gange mangler hans stol, der er vådt på bordet eller han har fået en ny plads og jeg får ikke lov at gå før der er fundet en acceptabel løsning.

Derefter afleveres Cirkeline i hendes klasse. Inden vi går ind af døren kommer endnu et udbrud med alt der er dårligt og at hun ikke vil i skole.
I garderoben klages over at de andre fylder, roder eller at hendes ting ikke er på sin rette plads.

Endelig når vi ind til hendes plads. Hvis afskærmningen ikke står som den skal, kommer endnu et udbrud. Ofte har rengøringen flyttet på nogle af hendes ting på pladsen og det afstedkommer en mindre nedsmeltning med deraf endnu flere negative udbrud.

Jeg får sagt farvel, mens hun fortæller at hun ikke vil være der. Vi bliver enige om at hun skal forsøge at få det bedste ud af det. Jeg ønsker hende en god dag og går.

Et sted mellem 8-8.20 lander jeg i bilen, temmelig træt og sulten – nu skal dagen til at begynde.

psst. hvis du lige nu sidder og tænker, hvad betyder AA, NT og Aspi? så er svaret:
AA = Atypisk Autisme
NT = Neurotypisk, eller på dansk – ingen diagnose
Aspi = Aspergers syndrom = Autisme

2 kommentarer

  • Linedanser

    Jeg kan sagtens genkende det – dog i versionen med (kun) ét barn. Alting skal også foregå i en bestemt rækkefølge på en bestemt måde, ellers sker der en katastrofe …

    Ofte tænker jeg på hvor stor forskel der egentlig er på normale børns og diagnosebørns adfærd i den slags situationer, for selv normale børn kan jo gode lide rutiner og faste rammer?

  • admin

    Tak for dine tanker <3
    Ja NT børn har også brug for og kan godt lide rutiner og rammer, dog har de fleste børn med diagnoser brug for særlig meget struktur og rutiner 😉
    NT børn tåler som regel godt at der ændres i rækkefølgen af fx påklædningen eller om man kan tisse før man børster tænder 😛

    Men jeg er ret sikker på, at de fleste der er alene med børn om morgenen ( og andre tidspunkter) kan genkende mine morgener 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *